Rejsen går videre: Til de baltiske lande

Rejsen går videre: Til de baltiske lande

Da jeg besluttede mig for at rejse ud af Danmark for at se verden var det også et opgør mod 8-16 arbejdsugen og hele den mentalitet der gør livet til en løkke af at tage en uddannelse, få job, hus, bil og børn og arbejde hele livet for at have råd til dette. Nærmest skæbnebestemt møder jeg samtidig Kamilla, som fortæller hun er skoletræt, ikke rigtig ved hvorfor hun går i gymnasiet, og samtidig har gået med en lignende drøm om at se verden. Det viser sig at vi har mange ting tilfælles.

Vi efterlod så alt det “trygge” ved Danmark, opsagde lejlighed, solgte ud af vores ejendele og rejste til Asien. Det var en fantastisk oplevelse at bo et så kulturelt anderledes sted, og jeg har lavet det til en kort collage-video som ligger i slutningen af dette indlæg. Under vores rejse er Kamilla blevet mere opmærksom på hvor hun gerne vil hen med sit liv, og det har ført til at hun nu skal tage nogle fag på VUC frem til januar. Derefter kommer hun stærkt tilbage og rejsen fortsætter. Men indtil da holder jeg damp under kedlerne og fortsætter på egen hånd.

Take-off

På dette tidspunkt i overmorgen står jeg i Københavns lufthavn og arbejder mig frem mod at kunne sætte mig i tilrette i SAS’ SK1788. Jeg satser stærkt på at stige ud af flyet igen i Tallinn, Estland. Planen er at turnére de baltiske lande, Estland, Letland og Litauen. Hvis det er for kedeligt eller der er tid tilovers påtænker jeg at fortsætte til Ukraine.

Kort over de baltiske lande
Min umiddelbare rute, hvor Letland (Latvija) endnu ikke er så detaljeret.

Hvad skal jeg se?

Da jeg rejser alene har jeg ikke set grunden til at planlægge min tur i dybden, da jeg ikke skal blive enig med nogen. Jeg har tænkt mig at følge de ting der ser spændende ud og lade mig selv blive opslugt af de oplevelser som måtte præsentere sig for mig. Min forventning er møde en masse historisk og kulturelt, og glæder mig især til at se hvordan man lever i disse fjerne EU-lande.

I forhold til vores rejse i Asien vil de baltiske lande nok minde meget mere om Danmark (desværre også på klimaet). Men alligevel er Estland, Letland og Litauen ret ukendt for de fleste danskere. Landende tilhørte det tidligere Sovjetunionen, og dette skulle efter sigende stå tydeligt frem i meget arkitektur. På den anden side er Estland blevet en “hovedstad” for europas IT-udvikling.

Estland har et teknologisk mindset, en innovativ præsident, veluddannede borgere og økonomisk frit land med meget lidt økonomi. Som det første land i verden kan man blive “elektronisk borger” i Estland, i form af en digital identitet, som kan bruges til at tegne kontrakter, starte virksomheder og åbne bankkonti i landet. Den samme universelle løsning er på vej til mange andre EU-lande.

Ny måde at rejse på

Jeg glæder mig til at opleve disse lande helt nede på daglidagsplan og se hvor vinden fører mig hen og hvilke oplevelser jeg slutter af med i baggagen. Til min rejse, som jeg forventer at vare små 4-5 måneder har jeg valgt ikke at tage min store rejsekuffert med. I stedet har jeg købt en smart rygsæk, som passer ind under de fleste flyselskabers regler for håndbagage (carry-on), samt en stor computer-taske der også går som en skuldertaske og rygsæk med aftagelse stropper.

Ved at jeg ikke skal check en kuffert ind og vente/håbe på den kommer frem sparer jeg både tid og penge. Det er en rejseform jeg har haft lyst til at afprøve længe, men som også sætter nogle begrænsninger for hvad jeg kan have med. Derfor vil jeg gerne vise jer min beskedne pakkeliste.

Tøj

  • 2 stk. langærmet skjorter
  • 2 stk. kortærmet skjorter
  • 2 stk. t-shirts
  • 1 stk. polo t-shirt
  • 7 par underbukser
  • 5 par strømper
  • 2 par pæne bukser
  • 2 par simple bukser
  • 1 par korte bukser
  • 1 stk. fleece trøje
  • 1 stk. halstørklæde

Toiletsager

  • Tandbørste
  • Tandtråd
  • Barberskraber + ekstra blade
  • Kontaktlinser

Væsker (max 100 ml per flaske, alt skal kunne være i 1L pose)

  • Tandpasta
  • Parfume
  • Deodorant
  • Brillerens
  • 2 typer hårvoks
  • Barberskum
  • Sæbe
  • Shampoo
  • Fugtighedslotion

Computer

  • MacBook Air
  • Tastatur
  • Mus
  • 2 stk. eksterne harddiske
  • Trådløs router med 3G/4G-funktion
  • Stikdåse og adaptere
  • Kamera
  • Ekstra mobil
  • 2 stk. headset

Derudover, en hel masse småting som jeg garanteret bliver træt af.

Det ser så sådan ud:

 

I kan se frem til lidt billeder på bloggen. Jeg skal gøre mit bedste for at dokumentere rejsen og mine oplevelser.

Video fra Asien

Som lovet tidligere kommer her video-collagen jeg har lavet over vores rejse i Asien. Det er på ingen måde et forsøg på at vise alle vores billeder (der er over 500 håndsorterede) eller at dokumentere alle vores oplevelser. Meningen er at give et stemningsbillede fra vores tur.

God fornøjelse 🙂

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *