Godt nytår – tilbage til hverdagen

Godt nytår – tilbage til hverdagen

Først og fremmest, godt nytår til dig.

Vi landede på Phuket lidt over kl. 7 om morgenen d. 31. december, hvorefter vi havde en times køretur hjem til vores condo. Turen til Kuala Lumpur og dets mange nedkølede indkøbscentre, med forvildede (og forkølede) juleshoppere fra hele verden, havde sat sine spor. Kamilla og jeg er begge blevet ramt af influenza.

På trods af sygdom tog vi ud at spise på en fin restaurant lige ud til vandet, men alle planer om at feste var imidlertidigt og desværre reduceret til udelukkende at se fyrværkeri og så i seng. Vi kørte op til Prom Thep Cape, et smukt natursted i det sydligste Phuket med fantastisk udsigt. Mange mennesker tager derop for at se solnedgangen udover havet. Vi så i stedet fyrværkeriet udover 3 forskellige strande.

Se et lille uddrag af hvad vi så her:

2016 og tilbage til hverdagen

Vi er ved at være raske igen, og det er ubeskriveligt skønt at være tilbage “hjemme” på Phuket. Rengøringen har været her, fuglene kvidrer udenfor vores vindue og man kan høre vinden røre ved palmetræernes blade. Alt sammen noget vi har savnet i Kuala Lumpur.

Jeg er godt igang med arbejde igen, hvor jeg knokler med et par rigtig spændende projekter. Kamilla overvejer forskellige jobmuligheder, og kigger blandt andet på at undervise engelsk hernede.

Next stop

Vi havde egentlig planlagt at tage til Vietnam i slutningen af denne måned, og har derfor indrettet vores Thailand-visum herefter. Formålet med at tage til Vietnam var blandt andet at møde Kamillas veninde, men hendes planer har ændret sig så nu overvejer vi hvad der skal ske.

I hvert fald regner vi med at tage til Indonesien i marts for at se total solformørkelse.

Efter april bliver det spændende, for dér udløber vores lejekontrakt. Så er spørgsmålet om den skal fornys, om vi skal udnytte lavsæsonen til at finde et endnu federe og/eller billigere sted at bo her på Phuket, eller om det er tid til at bo et helt andet sted i verden.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *